Vil du se mere?

KPMG Acor Tax Automotive Universe kræver at du logger ind for at se dette indhold i fuld længde.
Kontakt os for at oprette et abonnement. Er din virksomhed allerede abonnenter, tryk da på log ind.

Log ind
Forside
Nyheder

Momsfradrag – Leasing – Ikke-eksisterende aktiver

Højesteret har den 26. marts 2019 afsagt dom i de forenede sager 115/2018 og 116/2018 om ret til fradrag for moms vedrørende maskiner, der ikke havde eksisteret.

Sagen vedrørte to leasingselskaber, der var blevet pålagt at tilbagebetale fratrukket moms i forbindelse med erhvervelse af betonanlæg og andet byggemateriel, der skulle indgå i selskabernes leasingportefølje, da aktiverne indgik i en kæde af momssvig.

Leasingselskaberne havde ubestridt ikke selv handlet svigagtigt, men var blevet misbrugt til momssvindel, gennem et samarbejde mellem leasingtageren og sælgeren af aktiverne. Sælger opkrævede moms ved salget til leasingselskaberne, og leasingtager bekræftede over for leasingselskaberne for modtagelsen ved leveranceerklæringer. Leasingselskaber trak herefter momsen fra.

I lighed med Landsretten konkluderede Højesteret, at det må lægges til grund, at de pågældende maskiner, ikke har eksisteret.

Til gengæld var Højesteret ikke enig med Landsretten, når denne udtalte, at det ikke kan stilles som en objektiv betingelse for fradrag, at de aktiver, som er genstand for den underliggende afgiftsbelagte transaktion, faktisk eksisterer eller har eksisteret.

Højesteret udtalte således, at ifølge momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, har en virksomhed ret til fradrag for moms af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, og som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Samtidig med afgiftspligtens indtræden, indtræder også retten til fradrag, hvilket sker, når leveringen finder sted. Det er således en betingelse for opnåelse af fradrag, at varerne faktisk er leveret. Højesteret henviser i denne forbindelse til EU-Domstolens dom af 27. juni 2018 (sagerne C-459/17 og C-460/17), hvor Domstolen udtaler, at fradragsretten er knyttet til den faktiske levering, og at der ingen fradragsret opstår, når den faktiske gennemførelse af leveringen ikke har fundet sted. Domstolen udtaler desuden, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det er uden betydning for, om levering har fundet sted, om den afgiftspligtige person, der har anmodet om momsfradrag var i god eller ond tro.

Højesteret konkluderer afsluttende, at eftersom de aktiver, leasingselskaberne ønskede momsfradrag for, ikke har eksisteret, var der ikke sket levering, og der kunne derfor ikke ske fradrag for den betalte moms.

Leasingselskaberne blev derfor pålagt at anerkende, at deres momsfradrag i den pågældende regnskabsperiode blev nedsat i overensstemmelse med den opkrævede moms i forbindelse med købet.

Afgørelsen har altså den konsekvens, at leasingselskaber, og andre erhververe af aktiver, for at opnå fradragsretten, skal sikre sig, at aktiverne rent faktisk eksisterer, og ikke alene kan henholde sig til en leverancegodkendelse fra leasingtager.


Publiceret: 12. 04. 2019

Forfatter

Lasse Holmen Møller
Senior Consultant
+45 5374 7068
lasse.moller@kpmg.com